Brug for hjælp?     42 618 618

Sådan maler du med kalkmaling fra Lady Minerals

LADY Minerals er en af vores bestsellere, og det er ikke svært at se hvorfor. LADY Minerals (bedre kendt som kalkmaling) er et produkt, som giver struktur til dine vægge. Resultatet er en flot, mat og moderne væg med struktur lidt ala en New Yorker væg. Maligen er derfor et oplagt valg til den Skandinaviske boligindretning. Lady Minerals er nemt at bruge, og her er det personlige udtryk virkelig i fokus! 

Vi anbefaler altid, at du rester malerteknikken på et lille isoleret område på væggen. På den måde kan du finde frem til det udtryk, du ønsker at bruge på resten af væggen.

Lady Minerals

Farve: Matrix hos @by_olander
Malet med Lady Minerals

Lady Minerals

Farve: Soft Skin hos @juliewp
Malet med Lady Minerals

Vi modtager mange spørgsmål omkring hvordan man maler med LADY Minerals. Først og fremmest vil vi gerne understrege, at ALLE kan male med kalkmaling. Det kræver bare en anelse forberedelse. Blandt andet skal du være opmærksom på, at kalkmaling er tykkere end almindelig maling. Derfor skal kalkmaling trækkes mere ud. Vi har lavet en videoguide, hvor Kresten guider dig igennem processen trin-for-trin.

Sådan maler du med LADY Minerals (kalkmaling)

Væggen skal være fri for støv og snavs, og eventuelle huller eller skader skal ujævnes, inden du begynder at male. Du kan bruge LADY Minerals ovenpå langt de fleste overflader herunder tidligere malede overflader, tapet eller rå væg (rå vægge skal grundes, inden du maler dem). Du får det pæneste resultat, hvis underlaget er ensartet. 

Du kan med fordel grunde væggen med et lag almindelig vægmaling, inden du maler med kalkmaling. Mange foretrækker at give første lag maling med eksempelvis Pure Color (som kan købes i de samme farver som kalkmaling). Du kan også vælge at give 2 lag kalkmaling, men så vil det andet lag være en del tykkere at arbejde med, fordi det andet lag vil suge mere. Du kan derfor forvente, at dit forbrug af kalkmaling vil blive større end nødvendigt.

Malingen har tyk konsistens, og derfor bør du røre malingen godt igennem inden brug. Vi sender altid en rørepind med din ordre, og denne er perfekt til formålet.

Vi anbefaler at du bruger LADY Minerals med en facadepensel. En facadepensel er bredere end en almindelig pensel, og vil dermed give et pænere udtryk på din væg. Desto større pensel, desto større bliver "mønsteret" i strøgene. Find facadepensler her!

Lady Minerals

Farve: Soft Skin hos @juliewp
Malet med Lady Minerals

Lady Minerals

Farve: Soft Skin hos @juliewp
Malet med Lady Minerals


Lady Minerals skal påføres tilfældigt med en pensel. Du skal trække godt i kalkmalingen, når du påfører den på væggen. Du starter i ét hjørne og arbejder dig stille og roligt videre fra det hjørne. Begynd eksempelvis øverst i venstre hjørne og mal diagonalt ned mod højre.

Væggens udseende vil afhænge af, om du bruger korte og bløde strøg, eller lange og hårde strøg. Korte strøg giver et mere intenst udtryk, hvorimod lange strøg giver en mere rolig effekt på din væg. Det er dermed din egen kreativitet og fantasti, som bestemmer. Resultat bliver pænest, hvis du udfører arbejdet forholdsvist hurtigt. Vi skal gerne undgå synlige overlapninger, og derfor skal du male hele væggen uden pauser. 

Når du har påført første lag maling, skal væggen tørre. Når væggen er helt tør, kan du eventuelt give andet lag Minerals (medmindre du har malet første lag med almindelig maling). Du kan købe en sealer, som gør overfladen, på din LADY Minerals væg, mere hårdfør og overtørbar. Det er vigtig at bruge sealer på din væg, hvis du eksempelvis gerne vil have kalkvæg et mere udsat sted som i entréen.

Lady Minerals: Korte eller lange strøg? 

Når du begynder at male skal du trække godt i den tykke kalkmaling. Væggens udseende og udtryk afhænger af, om du bruger korte og bløde strøg eller lange og hårde strøg. Korte strøg giver et mere intens udtryk, mens lange strøg giver en mere rolig effekt. Vores råd til dig er derfor at tænke over, hvilket udtryk du vil have på væggen. Så får du en ensartet væg - og det pæneste resultat. 

Farven vil fremstå meget mørkere, mens du maler. Du kan dog tage det helt roligt, når malingen tørrer bliver den meget lysere. Nogen kan få kalkmalingen til at dække med et lag, mens andre skal bruge 2 lag. Ofte kræver det som minimum 2 lag, når man skifter farve. Du kan, som tidligere nævnt, vælge at male første lag maling med eksempelvis Lady Pure Color. Bare husk at "grunde" væggen i samme farve, som den efterfølgende kalkmaling.  

Lady Minerals

Farve: St. Pauls Blue hos @by_olander
Malet med Lady Minerals

Lady Minerals

Farve: Rustic Pink hos @sissebisse
Malet med Lady Minerals

Må jeg holde pause undervejs, når jeg maler med kalkmaling? 

Du kan desværre ikke holde pause undervejs, når du maler med kalkmaling. Kalkmaling tørrer meget hurtigt og skal males vådt i vådt. Du skal derfor også være sikker på, at du ikke løber tør for maling undervejs. Så husk altid at have nok kalkmaling til at male hele væggen på én gang. Sørg også for at blande malingen fra dine malerbøtter sammen, således undgår du at man kan se nuanceforskelle fra de 2 bøtter med kalkmaling. 

Kalkmaling i køkkenet

Kan jeg male en væg med LADY Minerals bagved min kogeplade? Svaret er desværre at vi ikke anbefaler det. LADY Minerals er et produkt, som er meget sugende. Du kan derfor risikere at fedtpletter, oliesprøjt og alt det andet gode, som bliver sprøjtet op på væggen, kan ses tydeligt. Malingen suger simpelthen fedtet til sig. 

Hvis det er en væg, som vender væk fra kogeplade, så kan du godt bruge LADY Minerals. Hvis du ønsker at bruge kalkmaling på væggen ved din håndvask, så kan du med fordel give 2 omgange forsegler for at gøre malingen mere hårdfør eller alternativt så kan du give en omgang klarlak.

Kalkmaling ovenpå murstensvæg

Kan man bruge kalkmaling på en murstensvæg? Det korte svar er; for det meste kan du sagtens. Det lidt længere svar er, at kalkmaling ikke vil udjævne eventuelle strukturforskelle i overfladen på din væg. Dvs. at hvis du har en murstensvæg med dybe fuger, så vil disse højst sandsynligt stadig kunne ses, selvom du maler med kalkmaling. Derudover er kalkmaling et produkt som i sig selv giver struktur. Det kan betyde at det, i nogle tilfælde, kan fremhæve en i forvejen ujævn struktur.

At pletmale på en LADY Minerals væg

Kan bestemt ikke anbefales. LADY Minerals er en maling, som skal påføres vådt-i-vådt. Dvs. at du ikke kan holde pause undervejs. Det betyder ligeledes, at hvis du opdager en helligdag på væggen, efter malingen er tør, så kan du ikke pletmale. Hvis du forsøger at pletmale, så vil det resultere i grimme og tydelige plamager på væggen. Så hvis du opdager en helligdag eller lignende på væggen, så er det eneste du kan gøre, at give væggen endnu et lag maling.

Kalkmaling på badeværelset 

Det kan, generelt set, ikke anbefales at male med LADY Minerals på et badeværelse. Et badeværelse er et utrolig fugtigt rum, og derfor kræver det specielle holdbare produkter, hvis du ønsker at male på et badeværelse. LADY Minerals er, som nævnt tidligere, et sugende produkt. Al den fugt harmonerer ikke med kalkmalingens natur, og derfor kan der med tiden opstå plamager på væggene.

God fornøjelse med din nye væg!

Du kan også se vores videoguide lige her

Her finder du kalkmaling!

Malertape 38 mm x 50 m

35 DKK

Jotun Lady Minerals Kalkmaling

648 DKK

Lady Minerals Sealer

199 DKK

Pro Facadepensel, 100 mm

129 DKK