10 liter til
779 DKK
(Vejl. pris: 999 DKK, Spar 220 DKK - *alle priser er inkl. moms)
10 liter til
799 DKK
(Vejl. pris: 1147 DKK, Spar 348 DKK - *alle priser er inkl. moms)
10 liter til
999 DKK
(Vejl. pris: 2200 DKK, Spar 1201 DKK - *alle priser er inkl. moms)
10 liter til
799 DKK
(Vejl. pris: 1029 DKK, Spar 230 DKK - *alle priser er inkl. moms)
3,500 DKK
(Vejl. pris: 6,363 DKK - Spar 2,863.33 kr )
Fås i flere størrelser, f.eks. 10 liter til
799 DKK
(Vejl. pris: 1258 DKK, Spar 459 DKK - *alle priser er inkl. moms)
10 liter til
799 DKK
(Vejl. pris: 968 DKK, Spar 169 DKK - *alle priser er inkl. moms)
1,399 DKK
(*alle priser er inkl. moms)
999 DKK
(*alle priser er inkl. moms)
Fås i flere størrelser, f.eks. 1 liter til
175 DKK(*alle priser er inkl. moms)
10 liter til
549 DKK
(Vejl. pris: 751 DKK, Spar 202 DKK - *alle priser er inkl. moms)
9 liter til
1,098 DKK
(Vejl. pris: 1569 DKK, Spar 471 DKK - *alle priser er inkl. moms)
9 liter til
1,169 DKK
(Vejl. pris: 1559 DKK, Spar 390 DKK - *alle priser er inkl. moms)
Hos Malgodt.dk fører vi forskellige facademalinger til beton, puds, mursten og tidligere malede overflader. Vi har nøje udvalgt nogle af de bedste produkter på markedet, der sikrer dig en maling i god kvalitet til en fornuftig pris. Det er produkter, vi kan stå inde for og som er kendt for at give et godt og holdbart resultat.
Når du skal vælge facademaling, handler det først og fremmest om, hvilken type murværk du har og hvad murværket består af. Det er således ikke alle facademalinger, der kan anvendes til alle murtyper, ligesom der er stor forskel på, hvordan du griber opgaven an, alt efter om der er tale om maling af en ny, rå mur eller en tidligere malet facade.
Vi har gjort det nemt at sikre dig, at du får valgt den rigtige facademaling. Bare klik på Overflade-feltet oven over produktoversigten og vælg den type murværk, du skal bruge maling til.
Har muren været malet før og ved du ikke, hvilken maling der har været brugt, kan du trygt vælge ”Tidligere malede overfalder” i Overflade-menuen, med mindre muren er kalket eller har været malet med silikatmaling.
Kalkede overflader skal enten kalkes på ny eller males med en såkaldt olieemulsionsmaling. Her er det vigtigt, at facaden grundes med forankringsgrunder, før du begynder at male. Olieemulsionsmaling er i øvrigt altid det sikre valg, hvis du ikke ved, hvad muren er blevet malet med før.
Silikatmaling giver det bedste resultat på tidligere silikatmalede overflader eller på mineralske underlag såsom nypudsede vægge, vandskurede facader eller direkte på murstenene. Silikatmaling kan kendes på, at det ikke kan brænde. Så er du i tvivl, kan du hive en flig af malingen af murværket og prøve at tænde det med en lighter eller tændstik. Brænder det ikke, er det silikatmaling.
Når du skal male facaden, skal det helst have været tørvejr i en lille uges tid, så murværket er godt gennemtørt, inden du begynder at male. Samtidig skal vejrudsigten helst ikke love regn eller skybrud, det første døgn efter du har malet. Endelig er det vigtigt, at nattetemperaturerne ikke kommer under 5-8 grader.
Det betyder i praksis, at du helst skal male din facade i sommerperioden eller i det sene forår eller tidlige efterår. Udfordringen kan så være at finde en længerevarende periode med tørvejr, hvor du kan få malet.
Det er ikke alle typer facademaling, hvor der er angivet en glasværdi. Men på de typer som har, skal du vælge en lav glansværdi, hvis du vil have en mat overflade og en høj værdi, hvis du vil have en mere skinnende overflade på din facade.
Før du går i gang med at male facaden, skal du gå den igennem for løs puds og maling. Skrab, børst eller vask overfladen, for at få fjernet løse elementer. Sørg også for at udbedre sætningsrevner og andre skader på murværket, inden du begynder at male. Puds og mørtel binder nemlig bedst på en rå, ubehandlet overflade. Så har du først fået malet hen over en skade, bliver det sværere at reparere den efterfølgende.
Først når du har en bæredygtig, fast bund, kan du gå i gang med at male. Start med at give væggen en passende grunder, før du går i gang med at male den med den facademaling, du har købt. Har du repareret en del af murværket, bør det have en ekstra gang grunder, ligesom du med fordel kan pletmale reparationerne, så de ikke træder igennem på den nymalede facade, fordi det reparerede område suger mere end resten af facaden.
Nu er du klædt på til at få valgt den rigtige facademaling til dit hus. Husk at bestille pensler, malerruller og afdækning til vinduer, døre og blomsterbede foran huset, når du alligevel skal bestille facademaling med hjem.