Her på siden finder du alt indenfor træbeskyttelse. Har du brug for træmaling til udendørs træ, skal du sikre dig, at du vælger den rigtige type. Det afhænger især af træets anvendelsesformål, og hvilket udseende du gerne vil have. Du kan få hjælp i vores guide til træbeskyttelse.
Hvilke træsorter kan jeg bruge til hvilke træbeskyttelse, og skal jeg bruge vand- eller oliebaseret beskyttelse - og skal det være transparent, halv- eller heldækkende?
Er du i tvivl om hvordan du bedst træbeskytter det udvendige træværk? Læs vores bedste råd til dig, der skal i gang med at træbeskytte udvendigt træværk.
Fås i flere størrelser, f.eks. 10 liter til
1,399 DKK
(Vejl. pris: 2129 DKK, Spar 730 DKK - *alle priser er inkl. moms)
4,5 liter til
599 DKK
(Vejl. pris: 1095 DKK, Spar 496 DKK - *alle priser er inkl. moms)
Ikke på lager
3,500 DKK
(Vejl. pris: 7,143 DKK - Spar 3,642.73 kr )
3,500 DKK
(Vejl. pris: 7,143 DKK - Spar 3,642.73 kr )
Fås i flere størrelser, f.eks. 1 liter til
149 DKK
(Vejl. pris: 199 DKK, Spar 50 DKK - *alle priser er inkl. moms)
2,7 liter til
386 DKK(*alle priser er inkl. moms)
3,500 DKK
(Vejl. pris: 5,000 DKK - Spar 1,500.00 kr )
3,500 DKK
(Vejl. pris: 5,000 DKK - Spar 1,500.00 kr )
169 DKK
(Vejl. pris: 259 DKK , Spar 90 DKK - *alle priser er inkl. moms)
4,5 liter til
569 DKK
(Vejl. pris: 915 DKK, Spar 346 DKK - *alle priser er inkl. moms)
2,5 liter til
399 DKK(*alle priser er inkl. moms)
10 liter til
1,149 DKK(*alle priser er inkl. moms)
9 liter til
989 DKK
(Vejl. pris: 1299 DKK, Spar 310 DKK - *alle priser er inkl. moms)
Fås i flere størrelser, f.eks. 3 liter til
699 DKK
(Vejl. pris: 939 DKK, Spar 240 DKK - *alle priser er inkl. moms)
Du har sikkert en masse forskellige former for træværk udendørs. Skal det holde længst muligt og vil du gerne have, det skal blive ved med at tage sig godt ud, er det vigtigt at få behandlet træet med den rigtige træbeskyttelse. Derved undgår du, at træværket rådner og at der opstår mug og skimmel i eller på træet, samtidig med at træværket bevarer sit pæne udseende.
Generelt kan du vælge mellem fire forskellige typer maling til dit træ:
Hvad du skal vælge, afhænger især af hvilket udseende du gerne vil have, at dit træværk skal have, samt hvor ofte du ønsker at behandle træværket.
Træolie anvendes, hvis du gerne vil bevare så meget af træets struktur og glød som muligt. Det er oftest ønskeligt på terrasser og havemøbler. Træolien beskytter mod, at vand kan trænge ind i revnerne i træet. Til gengæld kræver træolie, at du behandler træværket hvert år i starten af sæsonen, for at få det bedste resultat og den mest optimale beskyttelse af træet.
Ønsker du at bruge træolie, finder du en særlig kategori med forskellige træolier her. Bemærk: Visse træsorter bevares bedst ved brug af træolie frem for træbeskyttelse. Spørg i byggemarkedet eller hvor du køber f.eks. havemøbler eller terrassebrædder.
Transparent træbeskyttelse er også velegnet, hvis du ønske at bevare så meget af træets naturlige udseende som muligt. Ligesom olien giver den frit udsyn til træets naturlige mønstre og forløb. Samtidig har den en længere holdbarhed end træolie, hvorfor du ikke behøver at skulle male nær så ofte.
Halvdækkede træbeskyttelse dækker en smule mere end transparent træbeskyttelse. Her kan træets åre med videre stadig fornemmes gennem farven. Denne type maling anvendes oftest til lodrette overflader som f.eks. træfacader, gavle, hegn og lignende, hvor det er vigtigt, at træværkets struktur og årer fortsat er synlige efter maling.
Men da der ikke er farvepigment i transparent og mindre farvepigment i halvdækkende end i heldækkende træbeskyttelse, beskytter disse typer træbeskyttelse ikke træet nær så godt som den heldækkende variant. Derfor skal du male lidt oftere med disse typer træbeskyttelse end med den heldækkende. Samtidig kan du få problemer med at få dækket opståede misfarvninger i træværket.
Den mest effektive træbeskyttelse opnår du med heldækkende træmaling. Den gør træet endnu mere modstandsdygtigt overfor vejr, vind og fugt end transparent eller halvdækkende træbeskyttelse. Til gengæld kan du ikke se træets årer nær så tydeligt, men stadig fornemme forskelle i teksturen i træet samt se knaster m.v.
Heldækkende træbeskyttelse er den mest almindeligt anvendte, fordi den giver den bedste beskyttelse. Derfor behøver du heller ikke male nær så tit, som ved brug af andre former for træbeskyttelse.
Et andet vigtigt valg, du skal foretage, når du vælger træbeskyttelse, er, hvorvidt den skal være vandbaseret eller oliebaseret. Vandbaseret træbeskyttelse er i dag den mest udbredte, da den er et bedre valg i forhold til miljøet og er nemmere at arbejde med, ligesom rengøringen af malergrejet er lettere.
Er træet meget vejrbidt eller slidt – og har du ikke tidligere malet det med vandbaseret træbeskyttelse – kan oliebaseret træbeskyttelse forlænge levetiden af træværket bedre end den vandbaserede variant. Samtidig tørrer den bedre op i fugtigt vejr, hvorfor du kan male både tidligere og senere på året end med vandbaseret træmaling.
Husk: Du kan godt male med vandbaseret træbeskyttelse oven på oliebaseret, men aldrig male med oliebaseret træbeskyttelse oven på vandbaseret!
Som udgangspunkt kan du bruge almindelig træbeskyttelse til traditionelt træværk af fyr eller gran. Skal du male træsorter som ceder, lærk eller teak, kan du også sagtens bruge almindelig træbeskyttelse. Men du får et bedre resultat, hvis du vælger særlige produkter, der er udviklet til netop disse træsorter.
Husk også på at du skal behandle trykimprægneret træ med træbeskyttelse for at sikre det mod solens UV-stråler. Det forlænger holdbarheden. Du skal helst have malet nyt trykimprægneret træ inden for den første måned efter opsætningen, for at opnå den mest langtidsvirkende effekt. Her kan brugen af en særlig spærregrunder mindske risikoen for grønne gennemslag fra imprægneringsvæsken i træet.
Uanset hvilket træværk eller hvilken træbeskyttelse, du har valgt, er det vigtigt at træværket er ordentligt tørt, når du maler det. Samtidig skal du også sikre dig, at du har rengjort træværket for møg og skidt og fjernet eventuelt løse splinter og træstykker.
Endelig er det vigtigt, at træværket er sundt og stabilt. Eventuelt råddent eller svampe- eller skimmelangrebet træværk skal udskiftes, før du begynder at male. Vælger du at grunde træværket først med en grunder, skal den passe til, hvorvidt det er vand- eller oliebaseret træbeskyttelse, du har valgt at male med efterfølgende.
Nu ved du alt, hvad du har brug for, til at kunne vælge den rigtige træbeskyttelse til dit træværk. Så rul op i toppen af siden og se på vores store udvalg af udendørs træbeskyttelse.
Her viser Kresten fra Malgodt.dk hvordan du skal behandle dit udendørs træ hvis du vil male dit træværk og få en flot heldækkende overflade.
Du skal bruge en heldækkende træbeskyttelse, en grundingsolie og en trævask til at rengøre med.